Voksen?

Nedenstående billede, er et godt udgangspunkt for indholdet i dette indlæg: netop alt det der med at blive voksen. "du er faktisk ikke rigtigt voksen - du er bare et voksent barn" 

Se, dét er en interessant sætning, fordi hvornår definerer man om man er voksen - og hvem bestemmer om man er voksen? Er det ved de famøse 18 år, at der står VOKSEN skrevet i panden på én? Nej vel? 

Det mener jeg i hvert fald ikke. Jeg tror på at man fra man bliver 18 år, er myndig. Fucking myndig, intet andet. Man må en del flere ting, har i langt de fleste tilfælde et større ansvar for tingene, og så er der også det dersens SKAT og noget med et kørekort til bil, en lejlighed, SU-lån, vasketøj og ubetalte regninger. 

How lovely. 

Når man bliver 18 år, er det først der man er i lære. Man har sådan set været i lære hele livet, men nu er det omsider alvor. Nu er det tid til at klippe navlestrengen over og gå på egne ben. Så svært kan det vel ikke være, kan det? 

Det kommer nok helt an på, hvem man spørger, hvilken opdragelse (eller mangel på samme) man har haft, éns sociale netværk - og her taler jeg altså om dét udenfor internettet, hvis du kender til den slags - éns familie, uddannelse, job, og jeg kunne blive ved. 

Jeg kender eksempelvis flere, som er langt over 18 og så langt fra at være voksne som man overhovedet kan blive. Jeg kender også flere UNDER 18, som er blevet alt for voksne alt for tidligt. 

Det bringer mig videre til næste emne, indenfor dette indlæg. 

Det piner mig at se unge teenagepiger på 12-13 år, der alle sammen ligner kloner af Medina, Mascha Vang eller en eller anden tredje dulle. Det piner mig at se 10 årige små drenge, der sidder med hængerøv og forsøger at være smarte. Da jeg var omkring de 10 år, prøvede jeg da ikke på at være smart? Der byttede jeg da pokémon-kort med de andre drenge, og legede muddermonstre og vampyrer i skolegården. Der gik det ikke ud på, hvem der havde det flotteste "outfit" eller den mest bling-bling-agtige telefon. Der gik det mere ud på, hvem der havde flest barbiedukker eller disneyfilm. 

... Og min brors kæreste som er 24 år i dag, legede da stadigvæk med barbiedukker da hun var 12-13 år?!

Det er som om at børn i dag har glemt, hvordan man leger. Såkaldte voksne lader også til at have glemt det.

Det er ærgeligt.

Frem med barndommens glæder igen. Jeg ved at I har et barn gemt i jer. 

Giv jer selv lov til at være så fucking platte, at I får mavekramper af grin. Slip den stive maske og facade i render rundt med, and dance like nobodys watching!

Fyr helt op for musikken, syng i fjernbetjeningen - eller syng til din hund hvis du har sådan én, og for fanden nyd dig selv. Nyd at du lever - nyd at du KAN finde de små glæder frem igen. 

Og med disse ord, vil jeg bare ønske jer en skidegod weekend.