Hvad jeg så indirekte vil fortælle dig, er så at jeg har tyvstjålet dem fra selveste Jyttes køleskab. Hvis ikke du ved, hvem Jytte er, kan det faktisk også være ligemeget, for reglerne gælder stadigvæk. Jeg skal skynde mig lidt at skrive dem, fordi der venter kaffe, scrabble og pandekager inde i stuen. Hallelujah for sød familie.
Her kommer de altså. De 4 leveregler...
DE 4 LEVEREGLER
REGEL NUMMER 1!
"VÆR REN I DIT ORD"
Tal med integritet. Sig kun hvad du mener (med undtagelse når kæresten spørger om hun har en stor røv, eller når din veninde spørger om hun er kærestekedelig. Hæhæ). Undgå at sige noget, du ikke mener eller at sladre om andre (Paradise Hotel har for længst tabt her!)
Brug styrken i dine ord i retning af sandhed og kærlighed.
REGEL NUMMER 2!
"TAG IKKE NOGET PERSONLIGT"
Intet af, hvad andre gør, er på grund af dig (udelad lige lemminger hér). Hvad andre siger og gør, er en projektion af deres egen virkelighed, deres egen drøm. Når du er immun over for andres meninger og handlinger, bliver du ikke genstand for unødige lidelser.
REGEL NUMMER 3!
"LAD VÆRE MED AT FORMODE NOGET"
Find modet til at stille spørgsmål og til at udtrykke, hvad du virkelig har lyst til. Meddel dig til andre, så klart du kan for at undgå misforståelser, sorger og drama (hej homomiljø, læs dette!). Bare denne leveregel er nok til fuldstændig at forandre dit liv.
REGEL NUMMER 4!
"GØR ALTID DIT BEDSTE"
(Denne er især rettet mod gymelever der stresser for vildt, inklusiv undertegnede)
Dit bedste vil forandre sig fra det ene øjeblik til det næste; det vil være forskelligt alt efter om du er rask eller syg. I alle situationer skal du gøre dit bedste, og du vil undgå selvbebrejdelser, selvkritik og anger.
Sådan. Jeg håber at I alle blev bare en anelse klogere. Det gjorde jeg.
AND NOW. BACK TO WORK..
Wooooops, vent lige! Jeg har satme ferie ! HÆHÆHÆHÆ.
Så er dette faktisk kke en overspringshandling. Nærmere et asocialt sidespring. Nå, lad det nu være ved det.
God påske!
Den sidste er god. Og genial idé med bloggen.
SvarSlet