Jeg har svigtet min overspringshandlings-blog, alt for vildt sindssygt meget... Det er forfærdeligt, og jeg ved det godt. Sagen er den, at jeg faktisk ikke engang har haft TID til at overspringshandle. Det lyder vildt, ikke? Der er ligesom bare sket en hel del, i mit ellers noget så døde og miserable liv (ja, sådan et har jeg jo, for jeg laver jo aaaldrig noget, og har bestemt iiingen venner. Nej-nej.. ;))
I denne tid har jeg udrettet følgende ting:
- Fået job hos Gringo Nachos på Roskillz = billetten er hermed i hus!
- Oprettet et fitnessabonnement + været til yoga 1 gang. Det var så dét.
- Er blevet friganer (forklaring følger. Hint: Meget speltkusse-agtigt)
- Haft et møde med min lærer på en ½ time
- Skrevet en kæmpe opgave om et emne jeg ikke anede en skid om. Av
- Slettet min BF - og oprettet den igen i løbet af et lille døgn
- Set to afsnit af fucking Paradise Hotel
- Sovet på et hotel i Vestjylland med moooar
- Lavet en middag for 3 personer, der rent faktisk lykkedes!!
- Fået et skribentjob
- Set mine brødre for første gang i alt for lang tid
- ... Og sikkert en masse andre seje ting. Jeg har også været i biografen, læst en masse bøger og alt muligt andet sejt.
Friganer, hvad fanden er det? Tænker du nok. Ja, jeg ved du tænker det, og NEJ, du må ikke bruge google. Det gør jeg nemlig for dig... TRYK HER : D!
Hvis du ikke orker at klikke, får du her en kort forklaring: Jeg kan godt lide produkter, der indeholder både mælk og æg, men jeg ønsker ikke at støtte producenterne, så jeg spiser det gerne når jeg besøger folk eller lignende, men jeg bruger helst ikke penge på det selv. Dog er jeg ikke så stram, at jeg ikke gør det engang imellem. Men jeg undgår det som sagt helst, og lever 100% vegansk herhjemme - fordi jeg kan.
MEGET SPELTKUSSE-AGTIGT* JEG VED DET GODT, OG STOP SÅ.
Udover det, er jeg fucking lykkelig over at have fået job på Roskilde Festival. Jeg bliver jo 18 år om torsdagen! Så jeg inviterer til fest på pladsen. Jeg lover jer, at der kommer mange mennesker! Hvis I skal afsted på Ros, og gerne vil fejre dagen sammen med mig, så skriv lige til mig pr. mail: lineboyedanielsen@gmail.com , så finder vi ud af noget. Helt seriøst, det kunne være så cool.
Det faktum at jeg har set TO afsnit af Paradise Hotel, kan jeg næsten ikke leve med. Det er dog det mest stupide lort jeg nogensinde har brugt min tid på. Virkelig. Jeg forstår ikke, at I Danmarks befolkning, gider at bruge tid på at se det. "Jamen Line, HAHA, det er bare SÅ sjovt, fordi de er så dumme" - ja, men ikke engang dét at man kan føle sig lidt klogere end dem, kan tilfredsstille mig. Der skal sgu noget mere stimuli til, og det er dét der i hvert fald ikke. Puha altså.
Sidst men ikke mindst vil jeg lige skrive lidt om mit nye job, som jeg fik takket være Frederikke, men egentlig var det takket være Trine. Jeg er lykkelig over det, for det passer lige efter mit hoved - og min pengepung!
Et skribentjob, hvor man selv bestemmer arbejdstider, og får en udmærket løn. Ingen sure chefer, og virkelig let skrivearbejde. Ej men, det er jo Utopia for mig!
Nok for nu. I må hygge jer, derude! Hej!
* Speltkusse:
Økoædende, (- også gerne højgravide) kvinder, der udelukkende spiser fødevarer uden gluten og gerne med ekstra fuldkorn. Holder af fairtrade-produkter, render rundt med hennafarvet hår, stemmer rødt, og er stor fan af Femø-lejren. Rejser gerne til eksotiske lande flere gange om året, men brokker sig over at den økologiske mælk er steget i pris - dette er naturligvis en soyamælk. På caféer bestiller de altid en soyalatte med ekstra mælk, en fedtfattig speltburger med rucola, og en flaske saft fra Søbogaard. You get it? Du kender dem især fra supermarkedet, hvor de gerne står ved kassen og brokker sig over en muggen tomat til den kære kasseekspedient, på klingende københavnsk "Det er sgu da også typisk for jer bonderøve, at I ikke engang kan finde ud af det lort her. Helt ærligt, mand. Jeg betaler fandme skat for at steder som disse fungerer!". Efter de er færdige med at brokke sig, taler de videre i telefonen til deres modeblogger-veninde, der lige skal fortælle om hendes nye vintage-fund, der bare er zuper zprødt!
(Forslag til andre definitioner modtages gerne. Dette var bare et skud i tågen)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar