Noget forstyrrer min "jeg-vil-bare-gerne-slappe-af-uden-at-lave-en-skid"-stund

I dag er sådan en dag, hvor jeg bare ikke gider at lave en skid. Jeg har fedtet hår, ligner lort i ansigtet, er nærmest groet fast i sofaen and I don't freaking, fucking care.

Alt dufter af ren paradis - og en lavere IQ end Amalie fra Paradise - indtil noget kommer snigende ind i stuen. Det "noget" er min kære mor.
I denne sibiriske kulde, er det ikke ligefrem tillokkende at skulle slæbe hele sit korpus udendørs og ovenikøbet komme i FYSISK KONTAKT med sneen, vel. Men det er faktisk, hvad min mor forventer at jeg gør. Hun er kommet på den smarte idé at rense tæpper (!) i sneen?!
Selv forstår jeg ikke helt det super-smarte ved det, men husmødre, som er singler på samme tid, skal man sgu ikke sådan spøge med.

Ergo sidder jeg så her. Eller nej, det passer faktisk ikke. Jeg ligger ned, og forsøger meget nonchalant at undgå at bemærke min mor, der pt. sidder to meter fra mig, og sender lange blikke efter mig i håb om, at det da for fanden kan få mig til at lette røven.

Ain't gonna happen, mom!

Lur mig om ikke jeg ryger under tøflen, indenfor en halv time...

I mellemtiden, vil jeg da lige sætte denne sang på. Fordi jeg er glad, og fordi den får mig til at tænke på noget, der gør mig lykkelig.