fredag den 10. februar 2012

"DU ER LESBISK FOR POKKER!" - Hermed et indlæg om chokolade


 

Jeg elsker kontakt med dem, der læser min blog. Jeg elsker kommentarer, og ISÆR elsker jeg kommentarer fra folk som brokker sig. Rettelse: Lebber, som brokker sig.

Det er det fede ved lesbiske. Vi kan virkelig være et par stramme, snævertsynede, halv-feministiske møgkællinger, og JA, det inkluderer også mig selv.
Men altså, nu fik jeg denne kommentar, eller skal jeg nærmere sige - klage? Over mit indlæg om bananer. Det var åbenbart ikke lesbisk nok, og gav de helt forkerte associationer. I stedet burde jeg altså skrive om chokolade. Det gør mig absolut intet, for jeg elsker faktisk chokolade, ligeså højt som jeg elsker kvinder (OK, næsten). Derfor bliver kommentaren nu brugt som inspiration - tadaa!

Der er faktisk også mange gode grunde til at spise chokolade - især hvis du er kvinde:
Du får blandt andet fastere bryster, bliver mere sensuel og åbenbart også et længere liv!
Det kræver dog, at du kun spiser mørk chokolade, fordi de gode egenskaber er blevet ødelagt i lys chokolade - blandt andet af tilsætningen af fx fløde.

En undersøgelse foretaget i England, viser faktisk at lidt over halvdelen af de adspurgte kvinder, foretrækker chokolade fremfor sex (!).
Personligt vil jeg nu foretrække sex, men for nu at gøre det hele rigtig sjovt, kunne man i princippet sagtens kombinere det, ved fx bodypaint!

Som min opmærksomme læser også skrev, kan man jo også proppe chokolade i næsten hvad som helst. Ligesom bananerne!
Chokoladeis, chokoladesmoothie, chokolade müslibar, pandekager med chokolade, varm kakao, kager, småkager, chokolade og marcipan etc. etc.



Har I læsere nogle gode opskrifter på chokolade?
- Så er I mere end velkomne til at smide en kommentar under indlægget!

Kilder:
Fancy artikel 1
fancy artikel 2
Fancy artikel 3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar